Generalforsamlingen i FIF!

Til orietering:

Referatet fra generalforsamlingen i Fjordager IF d. 26/4 2012 kan downloades her.

Referat generalforsamling 09.05.2012

Vores regnskab for 2011 kan ses her:

Taekwondo regnskab 2011

Udgivet i Information | Skriv en kommentar

Medlemsinfo

GRATIS TRÆNING
Som annonceret i Boldøjet tilbyder vi alle over 22 år at træne gratis med i maj og juni måned. Det gælder naturligvis også forældre, ægtefælder og anden familie til nuværende medlemmer.Trænger du til at komme i form inden sommerferien så læs mere her: http://fjordager-taekwondo.dk/gratis-traening/

SOMMERLEJR
Sommerlejren er som bekendt i uge 29 (14-20. juli) og foregår i Brande og igen i år i samarbejde med Nyborg Taekwondoklub.

Foreløbige priser: ca. 1400-1450.- incl. træning. og ca. 1050-1100.- excl. træning. (Vi har ikke fået de officielle priser endnu, og derfor tages der forbehold for mindre afvigelser.) Priser er incl. alle måltider og mellemmåltider.


Vi er nu så tæt på årets sommerlejr, at vi gerne – af hensyn til planlægningen – vil høre fra ALLE de som har tænkt sig at deltage.

Derfor:
Regner du med at deltage, så kontakt Per (gerne senest søndag d. 5. maj) med info om hvor mange I deltagere (børn/voksne), enten mail (per@lundbech.com) eller mobil (30113612) eller personlig samtale!
Er du I tvivl, er det NU du skal snakke med Per og få fjernet enhver tvivl om hvorfor dette er det rigtige sted at tilbringe en uge i sommerferien.

Køkkenpersonale søges.
Med i lejrprisen er også pligten til at deltage i madlavning på skift (i alt 2-4 gange på en uge). Men da vores sædvanlige køkkenchef (Hagbarth) ikke deltager i år, søger vi en (måske to) forældre der ikke selv skal træne, men som mod at få ophold betalt, vil være ville til at løse opgaver på et organisatorisk og praktisk plan, sammen med en eller to forældre fra Nyborg. Kontakt Per hvis du er interesseret.

SOMMERTRÆF I MUNKEBO
Den 9. juni er der Sommertræf i Munkebo. To træninger og svømmehal bagefter.
Afgang kl. 8:35 fra busstoppestedet ved Svendsagervej/Kertemindevej og hjemkomst kl. 18:11 til busstoppestedet ved Strandvejen/Kertemindevej.
Træner er bl. a. Kim Nedergaard fra Skive Taekwondoklub, som er en af de faste deltagere på det danske tekniklandshold og nr. 1 på den Europæiske rangliste.
DELTAGELSE ER GRATIS! Tilmelding er via Conventus!

T-SHIRTS
Det er nu muligt at bestille Fjordager Taekwondo t-shirts og det er stadigt muligt at bestille træningsdragter.
Se mere her: http://fjordager-taekwondo.dk/2012/04/25/klubtoj/

TRÆNINGSWEEKEND
Den træningsweekend der var planlagt til kommende weekend har af forskellige årsager måttet aflyses. Den afholdes i stedet i juni måned. Dato følger snarest.

Husk der er ikke træning på de dage hvor der er skolefri:
St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag (og fredagen efter) og Pinsedag.

Udgivet i Diverse | Skriv en kommentar

Generalforsamling

Efter generalforsamlingen i Fjordager IF i aftes, består vores bestyrelse af følgende:

Vigan Shemsiu, Teddy Brandt, Pia Rask, Tina Larsen, Per Lundbech.

Vi siger hjerteligt velkommen til Tina som er ny kasserer i klubben – hun var egentligt trådt til for et par uger siden, men blev så formelt valgt i går.

En stor tak til Claus Bjørno for have varetaget jobbet som kasserer de sidste par år.

Udgivet i Information | Skriv en kommentar

Klubtøj!

Det er nu muligt at bestille Fjordager Taekwondo t-shirts og stadig muligt at bestille træningsdragter.

Hvis du vil læse mere om de lækre og vildt billige Fjordager Taekwondo t-shirts kan du se her: tshirt

Hvis du skal skal have (ny) træningsdragt kan du bestille via denne seddel: træningsdragt

Sedlerne skal printes og afleveres til Per ved bestilling.

Udgivet i Information | Skriv en kommentar

Mindeord: Dorte Bjørno

Det er med stor sorg at vi har modtaget meddelelsen om at vores tidligere formand, bestyrelsesmedlem og medstifter af Fjordager Taekwondo, Dorte Bjørno, i al for ung en alder er gået bort efter længere tids sygdom.

Dorte Bjørno var formand for Fjordager Taekwondoklub i en kort periode efter at klubben blev gendannet i 2006, med ny bestyrelse, træner og kun fire medlemmer. Ingen i den nye bestyrelse havde dengang nogen ide om hvordan man driver en sportsklub, men trods alle begyndervanskeligheder var humøret var højt og troen på klubbens fremtid stor; problemer blev set som udfordringer og ikke som forhindringer.

Dorte selv havde ikke den fjerneste lyst til at dyrke Taekwondo – en eneste træning blev det til – men selv efter at Dorte i en periode var tvunget til at udtræde af bestyrelsen, som følge af den sygdom hun sidenhen måtte kæmpe med, mindskede det ikke hendes lyst til at gøre et stykke arbejde som andre kunne få glæde af og derfor vendte hun mindre end et år senere tilbage til bestyrelsen med uformindsket vilje til at arbejde for at gøre Fjordager til Fyns bedste Taekwondoklub og hun fortsatte sit arbejde i bestyrelsen indtil hun desværre igen var nødt til at udtræde i efteråret 2011.

Det er ingen overdrivelse, når vi kan konstatere, at uden Dortes ukuelige vilje og tro på at det hele kunne lade sig gøre, havde Fjordager Taekwondo ikke eksisteret i dag og hendes tilstedeværelse vil blive savnet i klubben.

Vores tanker går til hendes familie i denne svære tid.

Udgivet i Hæder og Ære | Skriv en kommentar

Ændrede træningstider!

På grund af Fjordagerscenens forestilling i Fjordagerhallen er vi nødt til at flytte mandagstræningen de næste to mandage (d. 16. og d. 23. april) og tirsdage (d. 17. og d. 24. april)

Træningen kommer til at foregå i gymnastiksalen i stedet på to hold (men stadig om mandagen):
17:00-18:30: til og med 11 år.
18:30-20:00: alle der er fyldt 12 år og ældre.
Forældre der træner om mandagen, må gerne træne sammen med børnene eller de kan træne med de voksne tirsdag i stedet.

Voksenholdet tirsdag 20:00-21:30 i hallen flyttes til tirsdag kl. 18:30-20:00 i gymnastiksalen.

Træningen om fredagen og i weekenden påvirkes ikke af ændringerne.

Er du i tvivl kontakt din formand eller træner!

Udgivet i Information | Skriv en kommentar

Graduering!

Fire af vores medlemmer var mandag d. 19/3 til graduering i Tommerup.

Lucas Bjørno til 1. kup, Anne Geltoft og Magnus Lundbech til 2. kup og Mikkel Nguyen til 3. kup.

Stort tillykke til jer alle. (og hvis så nogen bare ville sende mig et billede…)

Udgivet i Graduering | Skriv en kommentar

Fredagstræning

Jeg lovede jer at billederne fra fredagens træning på hold 1 ville blive oploadet til hjemmeside/facebook osv. :D Så ond er jeg dog ikke, så de ligger istedet i galleriet!

På en eller anden måde kan jeg godt se at ovenstående billede udsender nogle ret tvetydige signaler, så hvis nogen udenforstående spekulerer over hvad der foregår på billedet, kan jeg forsikre om at det var ganske gemytligt og ikke helt hvad det ser ud til! ;-)

Galleriet er forbeholdt medlemmer og beskyttet af password. Alle medlemmer har i dag modtaget en mail med password. (har du ikke fået passwordet, send en mail/sms til Per)

Udgivet i Diverse | Skriv en kommentar

Fastelavn

Så ligger alle billederne fra vores fastelavnsfest i galleriet.

Fotos har vi fået fra Kevin (+ forældre)

Galleriet er forbeholdt medlemmer og beskyttet af password. Alle medlemmer har i dag modtaget en mail med password. (har du ikke fået passwordet, send en mail/sms til Per)

Udgivet i Hæder og Ære | Skriv en kommentar

Kampstævne 17/3 2012 Ribe

To kæmpere fra Fjordager Taekwondo deltog i kampstævnet i Ribe d. 17/3 2012, Mathias Olsen i 40-46kg og Jason Gangia Jensen i 26-30kg.’

Stævnet startede med de forventelige tekniske problemer som vi efterhånden ser ved hvert eneste stævne. Arrangørerne fra Esbjerg City kan selvfølgelig ikke bebrejdes at udstyr (pc’er, printere osv) leveret fra forbundet ikke fungerer, men fra DTaFs side burde der nok strammes en del op på nogle procedurer. Denne gang betød problerne at kampene, som skulle være startet kl 9:00 først kom i gang ca kl. 12. Tre timer er lang tid at vente. Forsinkelsen betød at kampene blev forkortet fra 2×2 til 2x1½ minut. Ydermere måtte registrering af kæmpere og point foregå med papir og blyant. Pinligt er en dækkende beskrivelse af den side af arrangementet.

Men til trods for af at der fra DTaFs side således blev gjort alt for at sabotere stævnet, lykkedes det faktisk arrangørerne fra Esbjerg City at afvikle et godt stævne, da det først kom i gang.

Som skrevet havde vi to kæmpere med.

Mathias Olsen fik to kampe: en klar og fortjent sejr (4-1) i første kamp og et ligeså fortjent nederlag (2-6) i anden kamp mod en lidt bedre modstander. Det rakte til en bronzemedalje for andet stævne i træk. Det er rigtig flot, men vi håber da på at den skal byttes ud med noget finere i Munkebo i juni måned. Vi ved i hvertfald hvad der skal arbejdes med.

Jason Gangia Jensen vandt sin første uden kamp, da modstanderen var blevet skadet i sin første kamp. Lidt ærgeligt at gå glip af kamptræning der, da det havde været en forventet sikker sejr. Anden kamp galt førstepladsen i pulje og den blev vundet (3-1) over den første af tre modstandere fra Nørrebro som Jason skulle komme til at møde.

Næste kamp var semifinale mod endnu en modstander fra Nørrebro og det blev en temmelig intens og hæslig kamp, hvor Jasons modstander skal have stor ros for at fortsætte, til trods for den noget voldsomme behandling Jason udsatte ham for. Pointmæssigt var kampen meget lige, men man kan roligt sige at Jasons modstanders point blev købt ret dyrt! ;)

I finalen var det så den tredje modstander fra Nørrebro og har var der ingen tvivl om udfaldet (7-1) og Jason styrede kampen med køligt overblik fra start til slut. At der bagefter var stor ros til Jason fra modstanderens træner gør ikke sejren mindre værd.

Jasons guldmedalje skal også se i lyset af at han faktisk var syg på kampdagen og i semifinalen havde svært ved at holde tandbeskytteren i munden uden at kaste op (hvilket han så tilgengæld gjorde på vej hjem i bilen, men det er en anden historie).

Stort tillykke til begge medaljetagere med en fornem indsats!

Udgivet i Hæder og Ære, Kamp | Skriv en kommentar